Skoven


DSC00032.JPG

Et undervisningsforløb over 10 lektioner for 7.A på Nykøbing F. Realskole – September 2009.




Indledning.
Følgende studieprodukt er resultatet af et planlagt og gennemført forløb for 7A på Realskolen.
For at udnytte sensommerens muligheder for udeliv, synes jeg, at det var relevant at planlægge et skovforløb. Samtidig er forløbet en oplagt mulighed for, for mig, at afprøve ny viden og metodikker i forhold til faget. Emnet biotoper fremgår af min årsfagplan.
I forløbet indgår en ekskursion til Kohaveskoven i Nykøbing F. Denne ekskursion er vigtig, fordi der skal indsamles materialer, som der skal anvendes i den efterfølgende undervisning.
PCK’en, som indgår i dette studieprodukt, dækker ikke hele forløbet, men i virkeligheden kun en lille del. Dette har jeg valgt, for at give mig selv muligheden for, at fordybe mig i udfyldelsen, da dette arbejdsredskab er nyt for mig.

Fagdidaktiske overvejelser.
Undervisningen i naturfag i grundskolen har flere formål. Dels skal naturfagene være en del af den almene dannelse, som eleverne gerne skal have opnået inden de forlader grundskolen, dels skal undervisningen tilrettelægges og gennemføres på en måde, så eleverne både for faglig viden, men også større nysgerrighed overfor fagene.
Det er vigtigt, at undervisningen er tilrettelagt således, at eleverne lærer hele den faglige læsning og ”lingoen” omkring faget – så der er i stand til at tale ”biologi” på samme måde, som de kan tale tysk, engelsk, musik eller matematik…
[1]
Derudover er det vigtigt at de introduceres til hele den konstruktivistiske idé og den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Dette gøres bedst – ifølge Svein Sjøberg – ved at lave en vedkommende, levende og eksperimenterende undervisning.

Naturfagene ses som et vigtigt element af denne dannelse, hvorfor styrkelse af naturfagene på grundskoleniveau længe har været et undervisnigspolitisk tema i Danmark. Man har højnet fagenes status ved bl.a at indføre afgangsprøve i fagene biologi og geografi. Derudover har man ved implementeringen af Fælles Mål 2009 lagt vægt på naturfagenes samhørighed ved at foreslå (stille krav om) gennemførelsen af fælles undervisningsforløb naturfagene imellem.[2]
Derfor er udfordringen for undervisere i naturfag at få disse formål implementeret i en undervisning som både er brugbar og vedkommende for eleverne, men som også tager udgangspunkt i lovgivningen på området.
Ifølge Svein Sjøberg
[3] er der tre dimensioner til naturfag som almendannelse. Man kan se naturfag som produkt, som proces eller som social institution. Den mest interessante, i forhold til grundskolen, er at se naturfag som en proces. Her er styrken ved naturfagene, at der er en række svar på spørgsmål, men der lægges især vægt på processen, som fører frem til svar på disse spørgsmål.[4]
Udfordringen er, at gøre eleverne i stand til at opstille hypoteser, lave forsøg og finde svar. Ved at bibringe dem denne arbejdsmetode, opnår de forståelse af temaer og processer, som gør dem i stand til at deltage i diskussioner af naturfaglige spørgsmål i forhold til samfundet. Derudover får de forståelse af en metode, som vil være anvendelig senere som borgere i et demokratisk samfund, som i højere og højere grad skal hævde sig på sine innovative ressourcer.


Mål samt overordnet plan for forløbet.
Eleverne skal introduceres til skoven som et økosystem. De skal lære indledende feltarbejde og beskrivelse af egne opdagelser. De skal opnå kendskab til fotosyntese og kulstofkredsløbet. De skal lære at skrive en biologirapport.
Denne biotop er den første eleverne møder i faget biologi, og de metoder eleverne lærer, skal anvendes senere i arbejdet med andre biotoper. Feltbiologien og elevernes opnåede kompetencer heri skal udbygges løbende i 8. og 9. klasse.
Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese
Beskrive hovedtræk ved vand og kulstof kredsløb i naturen
Planlægge,gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoiret.
Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet – herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold.
Forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former for vidensøgning, herunder egne undersøgelser
Anvende it
[5]

Lektion 1+2
Vi læser om skoven generelt i Ny biologi 1, ss8+9. Derefter snakkes siderne grundigt igennem. Vi snakker om skoven generelt – hvad er den lavet af. Hvilke typer findes der?
Vi finder ret hurtigt ud af, at skoven er lavet af træer og er levested for en masse dyr.
Vi snakker om træernes opbygning jfr snit af træstamme. Vi snakker om bladene og deres funktion.(fotosyntese) Vi introduceres for fotosynteseligningen og undrer os over, at næsten alt i verden er lavet af vand og kul og ”luft”(!).
Vi snakker om skoven som levested for en masse dyr og planter.

Lektion 3
Vi planlægger ekskursion til Kohaveskoven, og finder de ting vi vil medbringe. Klassen opdeles i grupper af 3. Eleverne laver selv grupperne.
Eleverne vil gerne undersøge dyrelivet i skoven. De vil gerne indfange ”kryb og kravl”. Derfor bliver de enige om at medbringe terrarier.
Forstørrelsesglas er gode til at kigge på små ting med. Derudover medbringer vi bestemmelsesduge til skovens buske og træer samt insekter. Vi medbringer opslagsbøger om små dyr i skoven.

Lektion 4-6
I kohaveskoven.
Lektion 7+8+9
Efterbehandling af ekskursion samt gennemførelse af forsøg. Se efterfølgende pck, som dækker disse lektioner.
Lektion 10
Evaluering. Fremgår af PCK. Samt kopiark 48

PCK : Vi undersøger træer

En del af et 10-timers forløb om skoven går på at undersøge træer og deres funktion…
Pointe/begreb (CoRe´s):
Begrundelser og overvejelser (PaP-eR´s):
Krone
Stamme
Rødder
Fællesmål/trinmål som emnet kan opfylde
Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer. Beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet. Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet. Herunder stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold. Anvende it.
Beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet.
Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet. Herunder stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold.
Anvende it.

Gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbrydningsfødekæder.
Hvad er det din intention at eleverne skal lære om dette her eller kunne? Læringsmål opskrives.
Eleverne skal kende bladenes opbygning og funktion. Grønkornenes funktion og fotosyntese. De skal forstå vandets kredsløb i et træ og herfra prøve at opstille et kredsløb for vand. Samme for kulstof. De skal påvise klorofylet i bladene v.hj af øvelse 49. Øvelsen er indledning til kromatografi, som bruges senere i både biologi og fysik/kemiundervisningen. Drage konklusionen, at blade om efteråret ikke indeholder klorofyl og derfor ikke kan lave fotosyntese.. Via kopiark 49.
Eleverne skal kende træstammers opbygning og funktion. De skal forstå vandets kredsløb i et træ og bruge denne viden for at kunne opstille et kredsløb for vand.
De skal opnå kendskab til respiration. De skal bygge en fungerende model af en træstamme, for at vise hvordan vandet transporteres i stammen.

Eleverne skal kende trærødders opbygning og funktion. De skal forstå vandets kredsløb i et træ og bruge denne viden for at kunne opstille et kredsløb for vand. De skal opnå kendskab til transport af næringsstoffer.
Hvorfor er det vigtigt for eleven at vide det eller kende til det eller kunne det?
Fotosyntese og respiration er biologiske grundbegreber. Begreberne er vigtige for at kunne forstå og forklare vand og kulstofs kredsløb. De skal have kendskab til kromatografi idet det er en vigtig metode til at konstatere hvad ”ting” indeholder. Metoden bruges både i kemien og biokemien.
Emnet fører til en dybere forståelse af træets funktion.
Emnet fører til forståelse af næringsstoffernes kredsløb og nedbryderkæder.
Hvad ved du ellers om dette her (som du endnu ikke vil inddrage nu)?
Viden om plantecellers opbygning og funktion. Træernes bestøvning og spredning. Formering.


Vanskeligheder/begrænsninger forbundet med at undervise i det her
Forløbet forudsætter, at eleverne er klar til at færdes i laboratoriet på en ordentlig måde. De skal kunne tage ansvar i forhold til at udføre arbejdet i laboratoriet.
Samme
samme
Hvad ved du om elevers tænkning og formåen (hverdagsforståelser og fx motorik) som bør influere på undervisningen om det her .
For elever i udskolingen er motorik generelt ikke et problem for at gennemføre undervisningen.
samme
samme
Er der andre faktorer som påvirker din undervisning i forbindelse med det her
Dette forløb egner sig bedst til gennemførelse i starten af et skoleår, hvor der stadig er blade på træerne. Det vil egne sig godt til september måned, hvor man kan finde blade som er grønne og blade som er ved at visne.


Undervisnings elementer eller aktiviteter du vil sætte i gang (og din begrundelse for netop at have valgt det her)
  1. Se på blade i stereolup. Beskriv hvad du ser. Lav tegning eller model.
  2. Kopiark 46 – læbeceller i blade.
  3. Kopiark 49 Farver i blade I+II
  1. Se på træ i en stereolup. Beskriv og tegn hvad du ser.
  2. Kopiark 47. Træerne suger vand.
  1. Træerne suger vand. Kopiark 47. Aktivitet, der viser, vands sammenhængskraft.
  2. Se på jordtypers evne til at binde vand og næringsstoffer.
Hvad vil du gøre for at forvisse dig om, hvorledes eleverne tænker om det her eller magter (altså så du både opfanger hvad de har fået fat i, hvad de ikke har og hvad de har misforstået)?
Bioliogirapport over forløbet træer.
Løbende mundtlig evaluering og samtale om forståelser og misforståelser.

Bioliogirapport over forløbet træer.
Løbende mundtlig evaluering og samtale om forståelser og misforståelser.

Bioliogirapport over forløbet træer. Løbende mundtlig evaluering og samtale om forståelser og misforståelser. Kopiark 61 skovens kredsløb. Kopiark 64 hvad sker der i skoven.

Progression i forhold til emnet:
Skoven er den første biotop eleverne stifter bekendskab med i biologiundervisningen. Samtidig må den formodes at være kendt på baggrund af undervisningen i natur/teknik.
De tre år eleverne har biologi, vil de blive præsenteret for arbejdet med forskellige biotoper. Eleverne vil opleve, at selvom biotoperne er forskellige, vil der være mange identiske arbejdsgange og metoder. Progressionen ligger derfor især i den forventning om større selvstændighed i arbejdet, evnen til i højere grad at planlægge forsøg opstille hypoteser mm. Indtil eleverne er i stand til at planlægge og gennemføre arbejdet i en biotop så selvstændigt som muligt. Progressionen ligger også i elevernes evne til – efterhånden – at analysere og drage konklusioner på deres indsamlede materiale med højere selvstændighed.
Senere på året afleverer eleverne opgaven ”globale økosystemer”, som er en fælles opgave med geografi, hvor eleverne anvender deres opnåede viden til en analyse af et økosystem i biologisk og geografisk perspektiv.

Konklusion.
I dette studieprodukt har udfyldelsen af PCK været en central del. Det har været meget interessant at arbejde med dette skama, idet det giver anledning til mange overvejelser i opstartsfasen af et naturfagsforløb. Anvendelsen af PCK sikrer, at der er klarlagte mål i forhold til et givent forløb. Ligeledes sikrer PCK at der tages højde for aktiviteter og evaluering.
Ting der imidlertid ikke tages højde for i PCK er tanker om undervisningsmetoder og midler. Dette er efter min mening en svaghed idet metode og midler er meget centrale i forhold til opnåelsen af de satte mål og i forhold til fagets didaktik (jfr didaktiske overvejelser). Man bør være opmærksom ved disse mangler i anvendelsen af PCK og tage højde for dem enten via tilføjelser i skemaet eller ved at skrive disse ting til andetsteds.


Litteraturliste:
Berthelsen, Hans Erik: Ny biologi 1. Grundbog. Nyt Nordisk Forlag, København, 1994.
Folkeskolelovens kap 1 §1
Sjøberg, Svein: Naturfag som almendannelse. En kritisk fagdidaktik. Forlaget Klim, 2005.
Undervisningsministeriet: Fælles Mål 2009. Biologi. Faghæfte 15. København 2009.
Kopimappe A+B. Biologisystemet Bios. Gyldendal. København 2004.

Links:
www.skolekom.dk biologikonferencen
www.skoveniskolen.dk om skov og forslag til undervisningsforløb.


----

[1] Fælles Mål 2009. Biologi s. 28
[2] Fælles Mål 2009, Biologi. Formål for faget, s. 3.
[3] I naturfag som Almendannelse s 175
[4] Ibid. S. 176
[5] Mål fra Fælles Mål biologi 2009



Dette forløb finder sted i Kohaveskoven i Nykøbing Falster. Skoven ligger ca. 10 minutters gang fra skolen.

Kohaveskoven.jpg

I studieproduktet er der forslag til aktiviteter. Vejledning til aktiviteterne kan findes herunder:

1. Se på blade i en stereolup. Beskriv hvad du ser. Lav tegning eller model.
2. BiosB kopiark 46, læbeceller i blade.
3. BiosB kopiark 49, farver i blade I+II
4. Se på træ i en stereolup. Beskriv og tegn hvad du ser.
5. BiosB kopiark 47, træerne suger vand. Aktiviteten viser vands sammenhængskraft.
6. Se på forskellige jordtypers evne til at binde vand og næringsstoffer.

DE VIGTIGSTE AKTIVITETER UNDER DETTE FORLØB ER AT BESTEMME DYR OG PLANTER V.HJ.AF BESTEMMELSESNØGLER OG DUGE.

Gode links til arbejdet med skoven:

Skov og naturstyrelsens side med skovkort, forslag til ture, fortællinger mm.
Skoven i skolen er en side, som er bedst for mellemtrinnet, men der er forslag til aktiviteter, skovavis mm.
Dansk Skovforening har informationer og artikler relateret til emnet skov.
Test, links og et godt leksikon om træ.

Undrvejs i forløbet arbejdede jeg med at udfylde pck-skema for hele forløbet, men måtte hurtigt erkende at dette skema blev for omfattende til at inkluere i et studieprodukt.
PCK-skemaet er uploaded her:

Som en del af forløbet blev eleverne bedt om at udfærdige en rapport. Rapporterne ligger tilgængelige for dem på vores elevintra, hvor der er oprettet et
biologiarbejdsrum. Arbejdsrummet er et portfolio værktøj, hvor vi gemmer udvalgt arbejde, billeder, opgaver mm.
Herunder kan ses eksempler på elevernes arbejde:


Efter skoven arbejdede vi videre med temaet "globale økosystemer" sammen med geografi. Det var opgaven at arbejde med mindmap/begrebskort, rapport og fremlæggelse.
Herunder kan ses eksempler på disse ting:

Mindmap:

Powerpoint

Rapport

Rapport