====== Det uformelle læringsmiljø - Bedriften ======



Bedriften_oversigt.jpg

Studieprodukt 2.

”Bedriften er et spil og læringsmiljø om landbrug og voksenliv. Det er udgivet af Landbrugsrådet i 2005.
Spillet er tænkt som et fleksibelt undervisningsmateriale, hvor læreren sammensætter klassens menu.
I spillet er hensigten, at man lærer at styre en produktion samtidig med, at man skal lære at prioritere sin tid mellem arbejde, familie og firtid. Hvert valg der træffes har konsekvenser for det videre forløb. Bedriften er et computerbaseret læringsmiljø, som integrerer spil, chat, film, wiki og webcam.



Didaktiske overvejelser i forhold til anvendelsen af uformelle læringsmiljøer.
Ifølge Trine Hyllested vil der i enhver formel undervisningssituation opstå elementer af det uformelle. Ligesom den uformelle læringssituation sagtens kan resultere i formel læring.[1]
Hele skolekonceptet bygger på et ”formelt fundament”, idet rammerne for skolen er af formel karakter. Her tænkes på eleven, som ikke er frivillig; læreren, hvis job det er at undervise og ”stoffet” som er bestemt af Fælles Mål.
[2]

Heldigvis har vi stadig stor frihed i forhold til valg af metode og planlægningen af undervisningen. Derfor bliver det interessant og muligt at gennemføre dele af sin undervisning i uformelle læringsmiljøer. Når man gør brug af uformelle læringsmiljøer i sin undervisning, er det vigtigt, at man har gjort sig klare tanker om mål og formål. Samtidig skal læreren også være parat til at definere, hvordan hun skal indgå som en del af miljøet.
Eleverne er tænkende væsener, som ikke møder blanke op til undervisningen. De har deres egne forestillinger om verden. Samtidig har de ofte også forskellige måder at tilegne sig ny viden og færdigheder på. Læreren bør få disse forestillinger ”frem i lyset” og gøre eleverne bevidste om deres måde at opfatte ting på. Først når eleverne er i stand til dette, kan deres forestillinger ændres.[3] Mange elever når først hertil ved at se deres forestillinger be/afkræftet i ”virkeligheden”.
Bedriften som uformelt læringsmiljø.
Bedriften er et materiale, som lægger vægt på flere kerneområder.
Det lægger op til dialog både med læreren, de andre elever, som arbejder med samme materiale, men med forskellige emner, samt dialog med rigtige landmænd, som kan mødes på chat eller blogs. Derudover lægger det op til refleksion over landmandslivet, men også over den voksnes prioritering af arbejde, fritid og familieliv. Disse refleksioner fører til, at eleven agerer på forskellige måder i spillet (handlekompetence) – både i forhold til den enkeltes målsætning i starten af spillet, men også i forhold til forskellige dilemmaer man præsenteres for i løbet af spillet. Man bliver præsenteret for forskellige valg i løbet af spillet, som har indflydelse på spillets videre forløb. Man er nødt til at reflektere over forskellige muligheder og handle i forhold til målsætningen man selv har sat. Bedriften kan betegnes som en form for simulationsspil, hvor eleverne prøver at sætte sig ind i livet som landmand samtidig med, at det sætter fokus på såvel faglige som sociale kompetencer.[4]
Sidst, men ikke mindst, er bedriften et materiale, som i høj grad inviterer til tværfaglighed mellem fagene samfundsfag, geografi, biologi og uddannelses og erhvervskendskab.[5]

Bedriften og Fælles Mål Biologi:

Trinmål 8. klasse
Trinmål 9. klasse
Slutmål 9. klasse
De levende organismer og deres omgivende natur
Give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed.

Kende karakteristiske danske økosystemer og udenlandske økosystemer
Miljø og sundhed
Redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget.

Give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene.

Give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer.

Vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil.

Forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger.

Vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger.

Beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget.

Forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur.

Biologiens anvendelse
Forklare fødevareproduktion i relation til biologiske processer og principper.

Redegøre for menneskers syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr og dyr i fangenskab.

Vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske.

Give eksempler på, hvordan anvendelse af dyr både kan påvirkes af biologisk viden og følelser.

Undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen.

Vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr.

Arbejdsmåder og tankegange.
Skelne mellem holdningsmæssige og faktuelle udsagn.

Formulere relevante spørgsmål og hypoteser.

Læse og forstå informationer i faglige tekster.

Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling.

Forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former for videnssøgning, herunder egne undersøgelser.

Formulere og genkende relevante biologiske problemstillinger.

Læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster.

Videreudvikle og eksperimentere med anvendelsen af it-baserede hjælpemidler i arbejdet med og formidlingen af biologiske emner og problemstillinger i naturen og i laboratoriet.


Anvende it til søgning af data og informationer om relevante biologiske problemstillinger.
Læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster.

Anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling

Skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.


Bedriften – supplement til et forløb i biologiundervisningen:
Bedriften tænkes som et materiale til biologiundervisningen, primært i forbindelse med emnet landbrug. Det giver – efter min mening – en god forforståelse af emnet. Eleverne får mulighed for at arbejde med et emne på deres præmisser. De har i høj grad indflydelse på spillets gang og de opsætter selv mål for deres landmandsliv. Spillet kan være med til at skabe en god interesse for emnet, samtidig med at det kan give eleverne mod på at undersøge forskellige problemstillinger i forhold til emnet nærmere. Det faglige udbytte fra spillet er imidlertid afhængigt af elevernes evne til at motivere sig selv. I erkendelse heraf (?) er der som supplement til spillet udgivet arbejdsopgaver både til intro, midvejs og afsluttende i forløbet. Spillet lægger dog mest op til at arbejde med livet som landmand – det mere emnespecifikke fag-faglige input skal eleverne have andetsteds fra. Samtidig er der ikke som sådan nogen kritisk/problemorienteret tilgang til emnet.
Et godt forløb ville være en kombination af kapitlet om landbrug i BIOS A, øvelser i laboratoriet, virksomhedsbesøg, feltbiologiske undersøgelser, samt spillet ”Bedriften”. Øvelser i laboratoiret kunne f.eks være fremstilling af yoghurt, ost mv. Man kunne lave forskellige vækstforsøg for at undersøge planters behov for vand, næring etc. Man kan lave Raukærs cirkelanalyse på hhv. konventionel og økologisk dyrket mark – (og i det hele taget inddrage og bygge videre på elevernes feltbiologiske viden). Man kan lave statistik på indkøbsvaner (økologisk/konventionelt – danske kontra udenlandske produkter mv). Derudover er der i dette emne rige muligheder for at komme på virksomhedsbesøg på gårde, gårdbutikker, slagtehus, mejeri mv.

Aktiviteter som supplement til Bedriften:
Aktivitet
Begrundelse
Bemærkninger
Se på svinekød i supermarkedet. Kopiark 73 BiosA

Kødkvæg. Kopiark 74 BiosA

At åbne elevernes øjne for at der produceres forskellige ting i landbruget, som sælges under forskellige ”brands”.
At skabe en debat om ”den kritiske forbruger”

Nøgleord til debatten kan være: produktionsformer, miljø,dyrevelfærd, bæredygtig produktion, bæredygtighed mv.
Jo højere klassetrin denne debat tages på, jo mere underbyggede og selvstændige vil elevernes argumenter være.
I forhold til arket kødkvæg kan man også inddrage emner som
Evolution (avl efter bestemte egenskaber), naturforvaltning (kødkvæg får tilskud af staten hvis de græsser på fredede områder)
En progression i forhold til emnet kunne netop være at debattere i de højere klassetrin, hvorimod man undersøger konkrete ting på de lavere.
Debat kan sagtens indgå som en tværfaglig aktivitet sammen med dansk eller samfundsfag.

Dyrevelfærd: Diskussion i klassen hvad der er et godt liv for f.eks en ko, en høne og en gris.
Se ovenstående.
Se ovenstående
Kopiark 81+82 BiosA
Vækstforsøg 1+2

En øvelse i at udføre kontrollerede forsøg, opstille hypoteser og tolke/vurdere resultater.
Samtidig er det en øvelse i at ”ting tager tid” – man ser ikke nødvendigvis resultatet med det samme, men man må have tålmodighed og passe det.

Forsøget kan varieres i forhold til jordtyper, økologiske/ikke – økologiske frø, forskellige slags gødning og forskellige vandtyper (regnvand, vandværk mm.)
Kopiark 83, sprøjtegifte BiosA
Viser ophobning af gift i fødekæden.
Eleverne kan arbejde med at opstille forskellige fødekæder.
Kan der opstilles en fødekæde, som er fuldstændig fri for pesticider?

Eleverne skal nå til den erkendelse, at mennesket i mange tilfælde er sidste led i en fødekæde, og derfor har stor interesse i dette emne. Det vil også have betydning for jordens mangfoldighed m.m.
Undersøg mangfoldigheden
Eleverne skal undersøge mangfoldigheden på hhv. en konventionel og økologisk kornmark samt en grøftekant. De skal lave undersøgelsen v.hj.af Raunkjærs cirkler.
De skal opstille en hypotese over, hvor mangfoldigheden er størst.

Eleverne opstiller hyposteser og anvender bestemmelsesnøgler.
Kopiark 91 BiosA: Besøg på en gård.
Kopiarket fra Bios stiller en masse spørgsmål. Kopiarket er ment som ”inspiration” og udleveres kun i alleryderste nødstilfælde (hvis eleverne ikke er i stand til at formulere spørgsmål)
Eleverne skal selv arbejde i grupper med at forberede spørgsmål til besøget.
Deres spørgsmål skal formuleres på baggrund af deres erfaringer med ”Bedriften” samt de aktiviteter de ellers har været igennem i forløbet.


Evaluering af hele forløbet

Samtale på klassen. En debat om landbrug, hvor de anvender viden og begreber, samt argumenterer ud fra gennemførte besøg og forsøg.
Derudover kan eleverne arbejde med begrebskort eller kopiark 92, som opstiller begreber, som eleverne skal forklare.



Styrker og svagheder ved ”Bedriften”/konklusion
Som det fremgår af ovenstående, mener jeg ikke, at Bedriften er et undervisningsmateriale, som kan stå alene. Det ”vil for meget” og er ikke helt fagspecifikt. Men når det så er sagt, har materialet dog styrker, som ikke kan overses. Man må anerkende det faktum, at de fleste elevers interesse fanges af computeren. Den kan bane vejen og være med til at skabe interesse for emnet landbrug. Det er en fordel, at eleverne oplever sig selv som medbestemmende i forløbet og arbejdet med materialet. Samtidigt lægges der op til tværfagligt samarbejde – hvilket altid er vigtigt for at skabe sammenhæng mellem fagene og opnå større forståelse af omverdenen.
Når man vælger at inddrage uformelle læringsmiljøer i sin undervisning, er det vigtigt at medtænke form, indhold, faglighed og ikke mindst lærerens rolle i arbejdet med læringsmiljøet.
Det er vigtigt, at læreren stadig har ansvaret for undervisningen. Man bør ikke finde et uformelt læringsmiljø og derefter læne sig tilbage i troen på, at undervisningen bliver gennemført på bedst mulig måde.
Læringsmiljøet bedriften kan umiddelbart virke besnærende idet det rammer ”bredt” i forhold til Fælles Mål. Men jeg mener ikke, at emnet landbrug er behandlet på fyldestgørende vis ved at lade materialet stå alene. Det er et fint supplement til undervisningen, men der er også nødt til at være et fag-fagligt indhold. Samtidig skal man holde sig for øje, at materialet er udgivet af Landbrugsrådet – og derfor mangler en ret væsentlig, samfundskritisk indgangsvinkel til emnet landbrug i Danmark.

Litteraturliste:
Bedriften spil og lærervejledning. Udgivet af Landbrugsrådet 2005.
Biologistystemet BIOS, Grundbog A. Gyldendal 2004.
Biologisystemet BIOS, Kopimappe A, Gyldendal 2004.
Biologisystemet BIOS, Lærervejledning A, Gyldendal 2004.
Fælles Mål 2009, Biologi, Faghæfte 15.
Sjøberg, Svein: Naturfag som almendannelse. En kritisk fagdidaktik. Århus, Klim, 2008
Warncke, Esbern: Feltbiologi. 2. udgave, København, Gyldendal 2008

Naturfagslærerens håndbog. 1. udgave, Dafolo 2009, kap. 6; Formelle og uformelle læringsmiljøer.


----


[1] Naturfagslærerens håndbog p. 92
[2] Ibid. P. 93
[3][3] Sjøberg, p. 349
[4] Bedriften – lærervejledning p. 4-1
[5] Ibid. P. 5-1

Undervejs i dette studieprodukt foreslås forskellige materialer og aktiviteter:

BiosA kopiark 73, se på svinekød i supermarkedet.
BiosA kopiark 74, kødkvæg.
BiosA kopiark 81 og 82, vækstforsøg.
BiosA kopiark83, viser ophobning af gift i fødekæden.
Eleverne skal undersøe mangfoligheden på hhv økologisk og konventionel kornmark og i en grøftekant.
de kan grave i jorden for at finde antallet af regnorme i de forskellige områder...
BiosA kopiark 91 - vil jeg egentlig ikke bruge, men jeg kunne tænke mig, at eleverne selv formulerer spørgsmål til besøget på en gård.
Man kan også arbejde med materialet "Karriere A/S, vi skal på virksomhedsbesøg" fra skole.di.dk

Herunder finder du lærervejledningen til materialet, men den er også tilgængelig på hjemmesiden...












Undervejs i arbejdet med studieproduktet lavede jeg en fremlæggelse. Powerpointen fra denne fremlæggelse er her: