​..........................................................Vadehavet - natur og menneske................................



external image mando.jpg



Indledning:

Undervisningen i naturfag i grundskolen har flere formål. De skal være en del af den almene dannelse, som eleverne gerne skal have opnået inden de forlader grundskolen, dels skal undervisningen tilrettelægges og gennemføres på en måde, så eleverne både får faglig viden, men også større nysgerrighed overfor fagene.
Det er vigtigt, at undervisningen er tilrettelagt således, at eleverne lærer hele den faglige læsning og ”lingoen” omkring faget – så der er i stand til at tale ”biologi” på samme måde, som de kan tale tysk, engelsk, musik eller matematik…[1]
Derudover er det vigtigt at de introduceres til hele den konstruktivistiske idé og den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Dette gøres bedst – ifølge Svein Sjøberg – ved at lave en vedkommende, levende og eksperimenterende undervisning.

Naturfagene ses som et vigtigt element af denne dannelse, hvorfor styrkelse af naturfagene på grundskoleniveau længe har været et politisk tema i Danmark. Man har højnet fagenes status ved at indføre afgangsprøve i fagene. Derudover har man ved implementeringen af Fælles Mål 2009 lagt vægt på fagenes samhørighed ved at foreslå (stille krav om) gennemførelsen af fælles undervisningsforløb fagene imellem.[2]
Derfor er udfordringen for undervisere i naturfag at få disse formål implementeret i en undervisning som både er brugbar og vedkommende for eleverne, men som også tager udgangspunkt i lovgivningen på området.
Ifølge Svein Sjøberg[3] er der tre dimensioner til naturfag som almendannelse. Man kan se naturfag som produkt, som proces eller som social institution. Den mest interessante, i forhold til grundskolen, er at se naturfag som en proces. Her er styrken ved naturfagene, at der er en række svar på spørgsmål, men der lægges især vægt på processen, som fører frem til svar på disse spørgsmål.[4]
Udfordringen er, at gøre eleverne i stand til at opstille hypoteser, lave forsøg og finde svar. Ved at bibringe dem denne arbejdsmetode, opnår de forståelse af temaer og processer, som gør dem i stand til at deltage i diskussioner af naturfaglige spørgsmål i forhold til samfundet. Derudover får de forståelse af en metode, som vil være anvendelig senere som borgere i et demokratisk samfund, som i højere og højere grad skal hævde sig på sine innovative ressourcer.


Tilrettelæggelse og gennemførelse af lejrskoleophold:


Der er mange formål med at tage på lejrskole. Først og fremmest er ture med klassen aktiviteter hvor glæde, ansvar, ligeværd, fællesskab og faglighed kan være i fokus på en anden måde end hjemme. Dette gavner det daglige læringsmiljø. Derudover styrkes elevernes sociale kompetencer og deres selvstændighed. Deres horisont udvides og de får kendskab til andre steder og miljøer end hjemme.

Lejrskolen har et kulturelt/fagligt formål i forhold til det område som eleverne besøger. Lejrskolen være en god lejlighed for tilrettelæggelse og gennemførelse af tværfaglig undervisning.
Herunder gennemgås emner og aktiviteter i forhold til lejrskole på Mandø. Jeg har delt mål og aktiviteter op for 7. 8. og 9. klassetrin, men de fleste af aktiviteterne kan gennemføres på alle klassetrin i overbygningen. Man skal være opmærksom på, at slutmål for 9. klassetrin ligger på højere niveau end trinmål for 7-8 klasse.

7. klasse:
De levende organismer og deres omgivende natur:
Mål
Emne
Materiale
Aktivitet
Evaluering
Kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst formering og bevægelse.

Beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr samt frøplanter og sporeplanter.

Give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, ilt og temperatur.

Feltbiologi.

Mandø og omliggende hav.

Indsamling, kategorisering og observation af materiale.

”Feltbiologisk værktøjskasse” indeholdende planteske, opsamlingsglas, sigter, målebånd, lup, pincet, kompas, blyant og papir.
Der kan medbringes dataloggere, men ellers kan termometer, salinitetsmåler, iltmåler mv bruges. Disse vil endda ofte virke mindre abstrakte for eleverne end digitale tal fra en ”dims”.
Evt lille feltakvarie/terrarie til indsamlede dyr og planter.
Kamera er nyttigt.

Bestemmelsesduge.
Bøger om ”kryb og kravl”

Som baggrundsviden kan vi læse:

BIOS B:
Kyst og hav s.30-45

Eleverne deles i hold, som arbejder i hver deres område:
Vaden, slikgården,
Opskylsområdet,
marsk og dige.
At eleverne deles gør, at de, via vidensdeling, får muligheden for at lære så meget som muligt.
Man kan forvente at de er grundigere med deres arbejde, når andre er afhængige af deres arbejde.
De får et bredere kendskab til biotopen.
Eleverne skal indsamle så meget som muligt fra deres niche.
Det forudsættes, at eleverne kender til indsamlingsmetoder og ”værktøjskassen” hjemmefra.
Når indsamlingen er færdig skal der databehandles.
Eleverne drager konklusioner om de forskellige arters tilpasning på baggrund af det indsamlede.

Kopiark BIOS B:
68: Dyr fra det lave saltvand 1
73: Dissekér en blåmusling

Eleverne laver en fælles wikispace om turen til Mandø.
Hver gruppe laver en artikel, hvor de får så meget med som muligt fra deres område.
Der skal indgå tekst, billeder, databehandling, samt information om deres fund.
(Har man fundet en hjertemusling, skriver man en artikel, hvor information om adfærd, kendetegn, fødeoptagelse, respiration, vækst formering og bevægelse indgår.
Man skal redegøre for dens systematiske tilhørsforhold, tilpasning bygning funktion mm.

Arbejdet med wikien er ikke realistisk at nå på turen, men udføres efter hjemkomsten.


Miljø og sundhed:
Mål
Emne
Materiale
Aktiviteter
Evaluering
Redegøre for hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget.
Mandø – Landbrug, turisme, andre erhverv på øen.
Fælles med samfundsfag/UEA-undervisning

Karriere A/S – vi skal på virksomhedsbesøg.
Gennemføre besøg og interview hos forskellige beboere på Mandø.
Af virksomheder kan nævnes landbrug, campingpladsen, kroen, hotellet, B&B samt Brugsen.
Der arbejdes i grupper.

Gruppernes arbejde
fremlægges. Der laves en udstilling fra hver gruppe som grupperne fremlægger ud fra.
Derudover lægges
gruppernes arbejde på Wikispaces.


Biologiens anvendelse:
Give eksempler på naturpleje og naturgenopretning

Give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår som led i naturforvaltningen.

Naturpleje, naturgenopretning, naturforvaltning samt bæredygtig udvikling.

Emnet naturgenopretning kan bygge på viden fra geografi også.

BiosB s 95+96
Om Bæredygtig udvikling i DK.

Naturforvaltning BiosC s. 38-49

Opgave med udgangspunkt i kopiark 132: Planlæg tilværelsen på en ø med bæredygtig udvikling.

Find eksempler på naturforvaltning på Mandø.
Fremlæggelse af emnet, samt vidensdeling på Wikispaces.
Arbejdsmåder og tankegange:
Mål
Emne
Materiale
Aktivitet
Evaluering
Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet.
Feltbiologi.

Mandø og omliggende hav.

Indsamling, kategorisering og observation.

Emne, materiale, aktivitet og evaluering se ovenstående.




Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold.
Dette mål opfyldes af ovenstående


Her er evalueringen en observation af eleverne og deres håndtering af de feltbiologiske redskaber.

8. klasse:
De levende organismer og deres omgivende natur:
Give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed
Kulturlandskaber

Naturforvaltning

BiosC s 6-21

BiosC s. 38-49

Lav en beskrivelse af Mandø. Beskriv bl.a menneskers påvirkning på landskaber samt dyre og planteliv.

Eleverne understøtter deres påstande og fund via feltbiologiske undersøgelser.
Materialer til rådighed er de samme, som beskrevet for 7. men det forventes at eleverne i 8. klasse kan arbejde mere selvstændigt.

skriftlige tilbagemeldinger på elevernes beskrivelser.

På 8. klassetrin vil det også give mening at samle elevernes materialer og aktiviteter på Wikispaces.

Kende hovedtræk af evolutionen, herunder vigtige begreber som fødselsoverskud, konkurrence, tilpasning, mutation, variation, isolation og selektion.
Variation og tilpasning af dyre- og planteliv på Mandø.

Identifikation og klassifikation.

Feltbiologisk værktøjskasse.

Bestemmelsesnøgler.

Taksonomispil.

BiosB s 164-171
Systematik og arter.

Indsamling og klassifikation af dyr og planter fra Mandø.
Gruppearbejde. Grupperne deles efter niche fordi det giver eleverne mulighed for, at vurdere forskelle nicherne imellem.

Diskussion på klassen af elevernes løsning af taksonomispillet.

Resultater på Wiki.


Miljø og sundhed:
Mål
Emne
Materiale
Aktiviteter
Evaluering
Give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med geografi)

Give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer.

Landbrug på Mandø.
BiosA s. 40-65

Hjemmesider, søgemaskiner, artikler mm.

Analyse af landbrugene på Mandø.
Er de økologiske eller konventionelle? Hvad dyrkes der?
Hvilket dyrehold.
Er landbruget på øen intensivt eller ekstensivt.

Analysen skal bygge på egne observationer og interview med øens landmænd.

Byg en model af et landbrug fra Mandø.

Fremlæggelser.

Udstilling.

Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø-og sundhedsproblemer.
Vadehavet som naturreservat i lokal og international sammenhæng.

Invasive arter.

Hjemmesider, artikler mm.
Eleverne skal selv søge materialer til dette emne.

Eleverne skal lave en analyse af betydningen af Vadehavets fredning. De skal undersøge konsekvenser og udsagn i forbindelse med fredningen.

På baggrund af elevernes viden, laves rollespil, hvor de har roller alt efter interessenter i frednigsspørgsmålet.
Disse kan være lokalpolitikere, landspolitiker, miljøorganisationer, repræsentanter for erhverv og beboere på Mandø.

Finde eksempler på invasive arter på Mandø.
Redegøre for arternes indflydelse på biotopen.

Fremlæggelse.

Gennemførsel af rollespil giver indblik i elevernes forståelse for problemstillingerne.


Biologiens anvendelse:
Forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former for vidensøgning, herunder egne undersøgelser.
Når de ovenstående forløb er gennemført, vil dette mål være opfyldt.




9. klasse:
Nedenfor er opstillet trinmål for 9. klasse. Ligger studieturen i 9. klasse, kan målene sagtens opfyldes ved at gennemføre de emner og aktiviteter som er nævnt for 7. og 8. klasse.
I virkeligheden er det ikke så vigtigt hvornår man gennemfører studieturen, men jo ældre eleverne er, jo større grad af selvstændighed og rutine i gennemførelsen af øvelserne kan man forvente og forlange.

De levende organismer og deres omgivende natur - mål:
Anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder.
Klassificere hvirveldyr og deres gruppering inden for fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af insekter.
Forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til til andre organismer.
Forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed.
Give eksempler på, hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysisk-kemiske forhold.

Miljø og sundhed - mål:
Vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi)
Forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer såvel lokalt som globalt.
Vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger.

Biologiens anvendelse - mål:
Vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske.
Forklare den biologiske baggrund for udvalgte naturplejeindgreb og naturgenopretninger, herunder hensynet til biologisk mangfoldighed.

Arbejdsmåder og tankegange – mål:
Formulere og genkende relevante biologiske problemstillinger.
Opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser.
Give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur, miljø og sundhed.
Designe og gennemføre relevante undersøgelser og vælge udstyr der passer hertil.
Formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater.
Formidle resultater og konklusioner af arbejdet med biologiske emner og problemstillinger gennem brug af alsidige metoder.

Litteraturliste:
Karriere A/S – vi skal på virksomhedsbesøg. Udgivet til UEA-undervisningen af DI, 2009. Hjemmeside: skole.di.dk/butik Biologisystemet Bios, Grundbog B, Gyldendal 2006
Biologisystemet Bios, Lærervejledning B. Gyldendal 2006
Biologisystenet Bios, Kopimappe B. Gyldendal 2006
Biologisystemet Bios, Grundbog C, Gyldendal 2007
Biologisystemet Bios, lærervejledning C. Gyldendal 2007
Naturfagslærerens håndbog. Dafolo 2009. Erland Andersen (red.)
Naturfag som almendannelse. Klim 2008. Svein Sjøberg.

----


[1] Fælles Mål 2009. Biologi s. 28
[2] Fælles Mål 2009, Biologi. Formål for faget, s. 3.
[3] I naturfag som Almendannelse s 175
[4] Ibid. S. 176